torsdag den 9. august 2012

Oatmeal cookies

Da jeg var på ferie i Italien, kørte vi hele vejen til selv, og derfor skulle der selvfølgelig lidt snacks med til turen. Denne gang blev det en form for havregryns cookies jeg kastede mig over. Det var egentlig ganske simpelt, men de må endelig ikke få for længe i ovnen, så bliver de hårde og tørre istedet for gode sprøde.

Opskrift
30-40 cookies afhængigt af størrelsen
175 g havregryn
150 g hvedemel
1 tsk. natron
120 g smør
100 g lyst rørsukker
ca. 1 spsk. sirup
1 spsk. vand

  1. Bland mel og natron i en skål
  2. Tilsæt havregryn og bland godt
  3. Varm forsigtigt smør, sukkeret, sirup og vandet i en gryde, og rør godt.
  4. Rør den lune blanding ned i skålen med mel og havregryn.
  5. Når dejen er godt blandet, laves små kugler, som ligges på en bageplade, og trykkes forsigtigt flade. 
  6. Derefter bages de i ovnen ved 180 grader i ca. 10-15 minutter.
  7. Flyt småkagerne over på en bagerist og lad dem køle af.
De kan nydes med lidt frisk frugt, eller tages med på tur. Jeg gjorde begge dele. Kommer man dem i en pose eller en kagedåse, kan de sagtens holde sig et par dage.
De var virkelig lækre.


- Pernille Elise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar