søndag den 9. december 2012

Låge nr. 9 - Julesmåkager

Så er det blevet tid til små pyntede julesmåkager. De er lavet ud af en peberkage dej, og er rigtig dejlig krydrede. Dejen er nem at lave og det er sjovt at dekorerer kagerne når de er bagt. Jeg havde hvert fald meget sjov med det. Ud af dejen blev der til ca. 80 kager. 


Julesmåkager

1/2 tsk. stødt ingefær
1/2 tsk. friskkværnet peber
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt allehånde
700 hvedemel
1 1/2 dl. sirup
175 g brun farin
200 g smør
1 1/2 tsk. natron
1 1/2 tsk. vand
1 æg

Til den hvide glasur:
1 pasturiserede æggehvide
4 dl. flormelis
1 knivspids eddike

Til det resterende glasur:
Kakao
Konditorfarve
vand

  1. Sirup og farin kommes i en gryde og smeltes sammen. Sluk for varmen, og tilsæt så smørret. Lad smørret smelte, og lad det køle af.
  2. I en skål blandes melet med ingefær, friskkværnet peber, kanel og allehånde. 
  3. Tag en lille skål, og rør natron ud i vandet, til det er opløst. Pisk ægget i, og kom det hele over i skålen med mel og krydderier. 
  4. Ælt dejen smidig og glat, og pak den ind i husholdningsfilm eller kom den i en plastik pose. Lad dejen hvile i køleskabet til næste dag.
  5. Rul dejen ud i et tyndt lag, og brug forskellige udstikker til at danne småkagerne. Har man ingen udstikker kan man sagtens selv skære nogle figurer med en lille kniv, det er dog noget sværer, og tager en del længere tid.
  6. Kom de små figurer på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 180 grader i små 5-7 minutter. 
  7. Når kagerne er kølet af kan de pyntes med glasur.
Glasur:
Den hvide glasur bliver meget mere hvid hvis man tilsætter en lille smule eddike. Pisk æggehvider, flormelis og eddike med håndmikser, så den bliver flot og glat. 

De andre glasurer blandes i små skåle. Man kan lave den brune glasur ved at tilsætte lidt kakaopulver til flormelisen. Den grønne og røde er lavet med konditor farve.

Opbevar kagerne i en kagedåse, så holder de sig fint i et par dage.


Glædelig jul


- Pernille Elise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar